For og Imod – Borgerløn

Debat For og Imod – Borgerløn

For borgerløn

Borgerløn – folkesocialistisk velfærd.

Af: Jan Ravn Christensen, jan_ravn@mail.dk, SFU-Århus og medlem af SF’s Hovedbestyrelse

Borgerlønnens udgangspunkt er at alle borgere over 18 år modtager en grundindtægt uanset deres øvrige indtægter og tilknytning til arbejds­markedet. Det vil sige at pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet afskaffes, sammen med de forskel­lige elementer af familieforsørgelse der præger den danske lovgivning (især sociallovgivningen, fx kontant­hjælpsloftet).

Borgerløn bør være en central del i den folkesocialistiske velfærdsstrate­gi, fordi borgerløn harmonerer med parolen om velfærd for alle. Borger­løn sikrer at alle voksne mennesker har en acceptabel levestandard og med borgerløn undgår man i højere grad at arbejdsløse bliver set på som folk der nasser på samfundet.

Ved indførelse af borgerløn, ville man kunne undgå meningsløse akti­veringsprojekter og et stort bureau­krati der skal manøvrere i det store hav af regler for overførselsindkom­ster. Det betyder samtidigt at man undgår den klientgørelse som alt for mange arbejdsløse oplever i mødet med socialrådgivere, aktiverings­konsulenter mm., hvor de behand­les uværdigt. Især lavtuddannede arbejdsløse løber ofte panden mod muren i mødet med det offentlige, der har forudindtagede holdninger til dem.

Borgerløn er også en mulighed for mindre stress og nedslidning og for mere tid. Borgerlønnen giver dermed også mulighed for at få langt flere mennesker på arbejdsmarkedet. Der­udover er det værd at bemærke, at borgerløn ikke er et angreb på fagbe­vægelsens centrale rolle i det danske samfund. A-kasserne vil også spille en rolle i et samfund med borgerløn og det vil stadig være centralt at sikre at alle har ret til arbejde (men ikke pligt) og at det offentlige hjæl­per til i denne proces, fx gennem skabelsen af statslige virksomheder.

Folk bliver ikke dovne af at få bor­gerløn. Det vil stadig være muligt at have en økonomisk gevinst ved at arbejde og modsat i dag, hvor nogle kan modtage højere ydelser ved at være arbejdsløse end de kan tjene ved at arbejde, vil dette i udgangs­punktet ikke være muligt i et system med borgerløn.

Det er ikke borgerløn der skaber et socialistisk samfund, men som en murbrækker i kampen for at få folk til at tænke anderledes, kan borger­løn udgøre et stærkt argument for mere frihed og lighed og for mindre tvang og fattigdom.

Imod borgerløn

Borgerløn og socialisme er som olie og vand!

Af Kasper Bjering Jensen, kbj@sfu.dk, SFU-Sundby og medlem af SF’s hovedbestyrelse

Borgerløn – ideen om at staten understøtter alle borgere med et månedligt mindstebeløb – er dukket op på venstrefløjen. Men borgerløn og socialisme er en umulig cocktail. I praksis vil borgerløn bidrage til at lukke og opsplitte Danmark yder­ligere. Og mere principielt bygger socialismen netop på at arbejdsdu­elige individer ikke lever af andres arbejde.

Den danske velfærdsstat bygger på det universelle princip. Dvs. at der findes en stribe af rettigheder som alle medlemmer af staten – stats­borgerne – nyder. I dag er det tæt på umuligt at opnå dansk statsborger­skab. Ifølge Dansk Folkeparti fordi vi skal værne om en særlig dansk kultur. Der er dog en økonomisk logik der vejer tungere: de mange universelle rettigheder gør det eks­tremt dyrt at tildele et dansk stats­borgerskab. Borgerløn vil kun gøre dette endnu dyrere.

Konceptet bag borgerløn stammer fra mellemøsten. Her kan rige olie­stater forsyne sine statsborgere med en månedlig ydelse der giver dem en arbejdsfri tilværelse i luksus. Hvem gør så det beskidte arbejde med at udvinde olien og servicere befolknin­gen? Fattige immigranter uden no­gen form for rettigheder. Danmark udvikler sig allerede i dag i retning af et socialt appartheid hvor indvan­drere gør det beskidte arbejde.

Uanset at borgerløn lugter af de udstødtes myndiggørelse, så er dens strukturelle logik en udvikling mod et stadigt mere lukkede samfund og socialt apartheid. Der kan op­stilles mange fine teorier om at et socialistisk samfund kan undgå alt dette. Men reelt set vil vi først kunne undgå denne udvikling, når vi har nået en verden med global økono­misk lighed.

Men selv til den tid vil jeg tvivle på konceptet. Hovedideen i teorien bag socialismen er et opgør med den her­skende klasses ret til at leve, uden at lave værdiproducerende arbejde. Kan vi acceptere et samfund hvor arbejds­duelige mennesker bliver hjemme og spiller playstation, mens andre producerer deres livsfornødenhe­der? Nej! Velfærdstanken bygger på lige rettigheder og lige pligter. Det kan sagtens være en ret at man er arbejdsfri i en periode af sit liv. Men det må altid være en pligt at arbejds­duelige bidrager til det værdiproduk­tive arbejde!

Borgerløn hører til i lukkede, ultra-nationalistiske, feudalsamfund, som lever af at sælge naturressourcer til omverdenen. Ikke i et åbent vel­færdssamfund, bygget på den arbej­dende klasses lige rettigheder og fælles indsats.

Denne artikel blev første gang publiceret i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad, i oktober 2006

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Debat: For og imod og tagget . Bogmærk permalinket.

3 svar til For og Imod – Borgerløn

  1. Der er flere grene af borgerløn, og den jeg vil tale for er minimumsindkomst.
    Minimumsindkomst er en god ide, fordi den sikrer, at alle, der laver noget bliver belønnede, sådan at folk uden arbejde ikke betragtes som snyltere på samfundet, ved at man giver dem en anerkendelse af deres udførte arbejde, det kan være hjemmegående og frivillige i diverse organisationer. Derudover slipper vi af med klientgørelsen i samfundet; alle bliver betragtede som lige borgere, med lige rettigheder.
    Minimumsindkomsten skal sikre at alle folk kan overleve, ikke leve i luksus. Det mener jeg dog ikke er realiteten af de nuværende ydelser, så jeg synes at minimumsindkomsten skal være lidt højere end kontanthjælpen er i dag.

  2. SF Ungdom siger:

    Hej Anton.

    På landsmødet i påsken besluttede et stort flertal af de godt 300 deltagere, at SFU ikke skal gå ind for minimumsindkomst. Det primære argument imod indførelsen af minimumsindkomst var, at det ikke er retfærdigt, at nogen skal leve af andres arbejde. I et socialistisk samfund er det tværtimod alles pligt at arbejde og betale skat til fællesskabet, der så til gengæld forsørger dem, der ikke har mulighed for at komme i arbejde, lød argumentationen. Fra talerstolen blev der også henvist til den gamle fagforeningsparole “gør din pligt og kræv din ret”, der refererer til, at alle borgere i et velfærdssamfund bør have nogle rettigheder – fx stemmeret, retten til at få understøttelse hvis man ikke kan forsørge sig selv mv. – men at man kun kan få del i disse rettigheder, hvis man gør “sin pligt”; dvs. arbejder og betaler skat til staten, dvs. det fællesskab, der skal forsørge dem, der har brug for det.

    Med venlig hilsen
    SF Ungdom

  3. Andreas A siger:

    “fx stemmeret”

    Ingen har, mig bekendt, fremført et argument om, at de der ikke vil arbejde ikke må stemme. Altså ikke siden VU gjorde det for år tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s