Aksel Larsen – Kommunisten der blev SFs første formand

Af Bent Gravesen (ansat i SF) og Mikkel Zeuthen

Aktivisten Intern har taget en sludder med Aksel Larsen (1897-1972), SF’s stifter, for at blive klogere på hans oprindelige ideer for SF og socialisme generelt.

 

Aksel Larsen – Kommunisten der blev SFs første formand

– Aksel, fortæl lidt om dig selv og giv et bud på hvorfor du er relevant for SFU anno 2006?

Jeg er oprindelig uddannet trafikassi­stent, men blev allerede i 1920-erne fuldtidsengageret i politik i Dan­marks Kommunistisk Parti (DKP), og fra 1932 blev jeg den ubestridte leder af DKP, indtil jeg i 1958 blev ekskluderet af partiet, fordi jeg kritiserede stalinismen i Sovjetunio­nen. Derefter var jeg med til at stifte SF i februar 1959, og var SF’s første formand, indtil jeg i 1968 trak mig som formand.

Da jeg efter lange overvejelser og mange opfordringer dannede SF, var det ud fra den grundfilosofi, at der var brug for ’en tredje vej’ mellem socialdemokratismen og kommu­nismen. Et parti, der i modsætning til Socialdemokratiet var et klart socialistisk parti, og samtidig, mod­sat DKP, var klart demokratisk og dansk. I dag 17 år efter Murens fald, lyder det måske som en selvfølge. Men det var det bestemt ikke under 50-ernes kolde krig, og i dag er det er fortsat relevant at tale om en tredje vej til socialisme, når andre påstår, at det var socialismen, der døde med Sovjetunionens sammenbrud.

– Hvad var dine og SF’s politiske kæphe­ste i tidernes morgen?

At skabe et dansk parti, med både en klar socialistisk profil og en fastholdelse af de borgerlige friheds­rettigheder. Jeg var i sin tid meget opmærksom på at understrege, at SF var et dansk parti, der i modsætning til DKP byggede på danske traditio­ner, demokratiske frihedsrettigheder og parlamentarisk demokrati. Det var en helt ny tanke, at SF samtidig, i modsætningen til Socialdemokratiet, fastholdt et klart socialistisk mål.

En anden af mine kæpheste var midlet til at realisere en demokratisk socialisme. Nemlig det jeg kaldte at ’genskabe det historiske skel i dansk politik’. Skulle SF gøre sig håb om et demokratisk flertal for fredeligt at revolutionere det danske samfund i socialistisk retning, måtte SF blive stærk nok til at presse Socialde­mokratiet og ikke mindst partiets medlemmer væk fra samarbejdet hen over midten med de borgerlige partier. Derfor skulle et stærkt SF samarbejde med og påvirke Socialde­mokratiet. Jeg har altid ment, at SF skulle være som en katalysator for Socialdemokratiet.

Derfor betød en ’genskabelse af det historiske skel i dansk politik’, at arbejderbevægelsens partier skulle arbejde sammen om en politik med socialistisk sigte. SF’s senere tanker om et ’arbejderflertal’ – som des­værre kun er blevet afprøvet i en kortere periode i midten af 60-erne og starten af 70-erne – har en lige linje tilbage til, hvad jeg i starten mente med dette. Herudover vil jeg også nævne dansk nedrustning som en mærkesag, og den linie har også betydet SF’s stærke engagement i de skiftende fredsbevægelser senere hen.

– Hvad er dine organisatoriske tanker om opbyggelsen af et parti?

Dybest set tog jeg DKP’s tradition for stram topstyring med mig over i SF, men både nogle af de tidligere DKP-ere og tidligere partiløse SF-ere var uenig med mig organisatorisk, så mine tanker blev aldrig ført rigtig ud i livet. Jeg synes SF i dag kan lære af min måde at bruge ’fokusgrupper’ på. Når jeg var i tvivl om, hvordan en given sag skulle tackles, ringede jeg rundt til 5-10 udvalgte SF-tillids­mænd på forskellige arbejdspladser og spurgte dem om, hvad arbejderne tænkte og diskuterede. Når jeg havde hørt om diskussionerne ude blandt almindelige arbejdere, valgte jeg min angrebsvinkel fra Folketingets talerstol.

Aksel Larsen, hvad var din strategi for at opnå socialisme nationalt som internationalt?

Jeg må indrømme at jeg altid har været dybt præget af mit opgør med min egen fortid som formand for DKP, som så sig selv som en del af en kommunistisk verdensbevægelse. Jeg oplevede igen og igen, hvordan DKP’s støtte til Sovjetunionen var en klods om benet. Derfor har jeg altid fokuseret meget på at udvikle en dansk socialisme. Der er dog ingen tvivl om, at som verden ser ud i dag, er der brug for et stærkt interna­tionalt socialistisk samarbejde. Jeg følger i den forbindelse nøje med i hvordan Latinamerikas venstreorien­terede alliance udvikler sig.

Kernen i min strategi for socialisme i Danmark var på nogle områder

en arv fra DKP. Man skulle først og fremmest satse på en bred klasse­mæssig alliance med arbejderklassen som den politiske hovedkraft.

Mine forestillinger om vejen til socia­lisme var præget af en dobbelthed, som vi genfinder helt op til SF’s ny­este program. På den ene side kunne socialismen kun nås ”revolutionært”, dvs. fundamentalt omskabende, og ikke bare som summen af mere og mere velfærdsstat. På den anden side har jeg altid afvist, at socialismen i et land som Danmark ville komme gennem et mere eller mindre plud­seligt revolutionært (og voldeligt) brud i kølvandet på en krig eller en dyb økonomisk krise. Den russiske revolutions ’storm på Vinterpaladset’ ville ikke blive den danske model. Tværtimod forestillede jeg mig en længerevarende reformproces, hvor et flertal af arbejderpartier ad parla­mentarisk vej og med støtte fra bl.a. fagbevægelsen vil omdanne Dan­mark i socialistisk retning. Når vi i dag skal finde en strategi for socialis­me må vi tænke langt mere interna­tionalt end jeg og andre SF’ere i sin tid gjorde. Men vi må ikke glemme, at vejen til socialisme fortsat går gennem en længerevarende demo­kratisk, nationalt præget proces, der gennemfører revolutionære sociali­stiske forandringer.

Denne artikel blev førstegang bragt i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad, i september 2006

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Portrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s